Indledning

Metakognitiv terapi (MCT) og ST-behandling deler en vis overlap i deres mål om at adressere uhensigtsmæssige tanke- og følelsesmønstre. Begge metoder søger at frigøre klienten fra fastlåste mønstre og skabe varige ændringer. Dog er deres tilgang, fokus og anvendelsesområder markant forskellige.

Overlap

1. Fokus på mentale processer:

• Begge metoder arbejder med at ændre måden, sindet bearbejder tanker og følelser på.

• De anerkender, at uhensigtsmæssige tanke- og følelsesmønstre ofte er grundlaget for psykologiske lidelser.

2. Frigørelse fra automatiserede mønstre:

• MCT og ST-behandling sigter begge mod at reducere ufrivillige eller automatiske reaktioner, der opretholder angst, depression eller stress.

3. Effektive og målrettede tilgange:

• Begge metoder tilbyder strukturerede og målrettede teknikker, der hurtigt kan føre til symptomreduktion sammenlignet med mange traditionelle terapiformer.

Forskelle

1.Teoretisk fundament:

• Metakognitiv terapi bygger på ideen om, at det ikke er tankernes indhold, men måden vi forholder os til dem på, der skaber psykiske problemer. Fokus ligger på at reducere overdreven opmærksomhed på negative tanker gennem teknikker som “detached mindfulness”.

• ST-behandling bygger derimod på konceptet om Metabevidstheden, en autonom og logisk del af sindet, som kan aktiveres i en let hypnotisk trance. Denne tilgang går dybere end bevidste metakognitive processer og arbejder direkte med underbevidste og ubevidste neurale mønstre.

2. Bevidst vs. ubevidst arbejde:

• MCT arbejder primært på bevidsthedsniveau ved at ændre klientens forhold til deres tanker og mindske “kognitiv opmærksomhedssyndrom” (CAS).

• ST-behandling arbejder på et ubevidst niveau ved at aktivere Metabevidstheden til at identificere, forstå og revidere komplekse følelsesmæssige og neurale mønstre, som ligger uden for klientens bevidste kontrol.

3. Neuroplasticitet og regulering af nervesystemet:

• MCT beskæftiger sig ikke direkte med neuroplasticitet eller regulering af det autonome nervesystem.

• ST-behandling fokuserer på at ændre de neurale og autonome reaktionsmønstre, der er skabt af tidligere erfaringer. Ved at “genlære” gennem Metabevidstheden kan ST-behandling regulere nervesystemet og skabe en dybere indre balance.

4. Holistisk tilgang:

• MCT er primært fokuseret på psykologiske problemer som angst, depression og OCD.

• ST-behandling tilbyder en holistisk tilgang, der inkluderer både psykologiske og somatiske symptomer som migræne, irritabel tyktarm og andre kroniske lidelser. Denne bredere anvendelse gør ST-behandling til en metode, der integrerer sind, hjerne og krop.

5. Metodens mål:

• MCT sigter mod at lære klienten nye metakognitive strategier til at håndtere deres tanker og opnå langvarig symptomlindring.

• ST-behandling søger at revidere og omstrukturere de grundlæggende oplevelser og komplekser, der har skabt symptomerne. Målet er ikke kun symptomlindring, men også at bringe klienten i kontakt med deres autentiske selv og genetiske potentiale.

Konklusion

Metakognitiv terapi og ST-behandling deler en ambition om at skabe varige forbedringer, men de adskiller sig væsentligt i deres metoder og dybde. Mens MCT fokuserer på bevidsthedsniveauet og vores forhold til tanker, arbejder ST-behandling på et dybere niveau ved at engagere Metabevidstheden. Denne tilgang muliggør regulering af både psykologiske og fysiologiske processer, hvilket gør ST-behandling til en mere omfattende metode for dem, der søger transformation på flere niveauer.