Begrebet anvendes blandt andet af læger og forskere som Howard Schubiner, David Clarke og Alan Gordon, der har været med til at udvikle og dokumentere denne forståelse.

Den neuroplastiske model omfatter blandt andet en række kroniske smerter og funktionelle lidelser, hvor symptomerne er reelle, men ikke nødvendigvis skyldes en vedvarende strukturel skade i kroppen.

Eksempler kan være migræne, irritabel tyktarm (IBS), fibromyalgi, kroniske muskel- og ledsmerter, tinnitus og andre funktionelle symptomer.

Det betyder ikke, at alle disse tilstande skyldes neuroplastiske processer. Men hos en del mennesker kan hjernen fortsætte med at aktivere de automatiske beskyttelsesreaktioner, som engang var nødvendige, selv om den oprindelige belastning eller fare ikke længere er til stede.

Det er netop disse automatiske reaktionsmønstre, ST-behandling har til formål at arbejde med.